Mandlerne (tonsillerne) er to lymfekirtler, som sidder indvendig i halsen, bagved tungen, én i hver side.

Som hovedregel er der 3 grunde, hvor ulemperne ved at have mandler kan være større end fordelene:

1. Hyppige rigtige halsbetændelser – akut halsbetændelse – (mere end 3-4 årligt), med høj feber, alment medtaget, synkebesvær og en sygeperiode på omkring en uge.

2. Problemer med størrelsen, hvor især vejrtrækningen er påvirket, specielt om natten med lange vejrtrækningspauser (apnø). Størrelsen kan også påvirke sproget (kartoffeltale) og give spise-/synkeproblemer.

3. Endeligt kan der være problemer med dårlig ånde og smag som følge af, at der danner sig propper i mandlerne.

Operation
Foregår i helbedøvelse. Indgrebet varer ca. ½ time.
Efter operationen forbliver man på klinikken i 2-3 timer. En pårørende skal være til stede, indtil man er vågen og klar til at komme hjem.

Opkastninger med gammelt blod (brunt) i løbet af operationsdøgnet forekommer. Halssmerter med udstråling til ørerne er hyppigt, og kan afhjælpes med smertestillende.

Kost
Operationsdagen – koldt flydende mad.
Derefter blød, ikke for varm mad (uden kerner og lignende).
Fra 4. dagen normal kost.
2. dag må der bades, vaskes hår i lunkent vand.
Der tilrådes minimum en uges rekreation, og der skal holdes 2 ugers pause med sport.

Komplikationer
Der ses efterblødninger hos ca. 3-4% efter operationen, som giver sig udslag i fortsatte opkastninger, hvor der er friske blodstriber samt gammelt blod. Hos større børn og voksne kan man forsøge at sutte på en isterning og sidde op i ½ time. 

Ved fortsat blødning eller større blødning skal undertegnede eller vagthavende på øre- næse- halsafdelingen Odense Universitetshospital kontaktes, idet det kan blive nødvendigt med en ny bedøvelse for at standse blødningen, se nedenfor.

Vigtigt
Ved problemer det første døgn efter operation kan undertegnede kontaktes privat på telefon 

2658 7146

Såfremt der ikke kan opnås kontakt, og man er meget utryg, kan vagthavende på øreafdelingen Odense Universitetshospital kontaktes på telefon 6611 3333.

Øre- næse- halsklinikken, Lars Gosvig, Filosofgangen 3, st. tv., 5000 Odense C, Telefon 66137620.