Afhængig af årsagen til manglende eller svært nedsat lugtesans, kan man i nogle tilfælde være heldig vha lugtetræning at generhverve sig sin lugtesans. Det kunne fx. være manglende lugtesans efter en banal forkølelse eller et hovedtraume. I disse situationer kan man være heldig at gendanne aktive nerveceller i sit lugteepithel, som befinder sig i toppen af næsehulerne.

Sådan gør du:

Morgen og aften stimulerer du dit lugteepithel ved at lugte ca. 5-10 sekunder til henholdsvis

-kaffe

-kanel

-oregano

-parfume

Køb evt nogle små beholdere du kan opbevare de 4 duftvarianter i, så manøvren er så let og så lidt tidskrævende som muligt.